Nyt fra bestyrelsen april 2021
Status broen
Med de stadig stigende omkostninger til vedligeholdelse af vores veje, dræn, drænbrønde og grøfter har bestyrelsen besluttet, at projektet med den omfattende reparation og renovering af broen indtil videre stilles i bero.
Ved bestyrelsens gennemgang af broen har vi konstateret at broen er i fin stand hvorfor brodagen annulleres og udsættes til næste år, med mindre der skulle opstå et akut behov for at reparere denne.
Altså den planlagte brodag den 15. maj annulleres indtil videre
Bænken på engen vil bestyrelsen reparere og male.
Status grøfter, dræn og vedligeholdelse
Som tidligere meddelt har Alex Slamsugning fortsat meget travlt og derfor ikke haft mulighed for at rense drænbrøndene ved Toftevej og de 9 brønde på Pinsestien.
Bestyrelsen har derfor besluttet at sætte Herrestrup Slamsugning på opgaven, som i forrige weekend har foretaget Slamsugning og spuling af de 9 brønde.
Der blev i den forbindelse konstateret et brud på drænrøret ved Pinsestien overfor Toftevej 57.
Bestyrelsen vil foranledige at røret bliver gravet op erstattet af et nyt rør.
Vor entreprenør Jesper Jensen er bestilt til at løse opgaven.
Dækslet til drænbrønden ud for Gl. Kongevej 42 er defekt og vil blive udskiftet ved samme lejlighed.
Status vejene
På grund af støvproblemerne vil saltning af vejene blive foretaget indenfor
den nærmeste fremtid.
Gl. Kongevej er gennemgået og bestyrelsen har den opfattelse, at der ikke, skal foretages yderligere vedligeholdelse i år. (også af hensyn til budgettet).
Den øverste del af Gl. Kongevej tilhører Fuglebæk Å Grundejerforening. Vores del af vejen går fra Åbækvej til Uglevangen.
Bestyrelsen har besluttet at alle ressourcer i år anvendes på Syrenvej og stikvejene til Syrenvej, idet de ikke har været vedligeholdt i mange år.
Toftevej vedligeholdes af Kongepartens Grundejerforening ved vognmand Gunner Nielsen og vi deltager med en ca. halvdelen af udgiften.
For at sikre at vejen ved Gl. Kongevej nr. 40 og 46 ikke bliver ødelagt af den tunge trafik der benytter vejen, vil vi på hjørnet af Gl. Kongevej 46 placere to store sten for at beskytte rabatten.
Hastighed på foreningens veje
HUSK at hastigheden på vore veje er max. 20 km. i timen, der køres som vi har skrevet om tidligere, alt for stærkt.
Vi har familier med små børn i området så tag hensyn og sæt farten ned.
Nyt punkt på hjemmesiden vedrørende bygninger med videre
Bestyrelsen har oprettet et nyt punkt om retnings liner med videre vedrørende byggerier, nybyggerier og tilbygninger.
Budget 2021
Vi har allerede brugt mange penge på vedligeholdelse af vore veje, dræn, drænbrønde, hvorfor bestyrelse sparer hvor spares kan.
Status Skilte
Der er desværre øget hærværk på nogle af vore skilte i området.
Bestyrelsen vil, når vejret tillader det, udskifte de defekte skilte og stolpefødder.
Facebook side
Som vi tidligere orienterede om, har vi oprettet en ny Facebook side for foreningens medlemmer som bestyrelsen administrerer og som skal bruges til kommunikation medlemmerne imellem – ikke som talerør for bestyrelsen. Meld jer til således at vi kan få en god og positiv dialog om hvad der sker i vort område.
Gruppe er oprettet og man kan tilmelde sig ved at gå ind på vor hjemmeside og finde Privatgruppen: Grundejerforeningen Ellinge Strand og anmod om medlemskab, så går det hele automatisk.
Der findes en lukket og en åben gruppe på hjemmesiden med samme navn: Grundejerforeningen Ellinge Strand.
Generalforsamling lørdag den 21. august 2021, kl. 10.00
Husk at sætte kryds i kalenderen på denne dato.
Indkaldelse vil blive fremsendt i god tid inden, og som det ser ud nu, vil vi kunne afholde generalforsamlingen som tidligere.
Vaccinationerne skulle efter vaccinationsplanerne være gennemført, således at vi ikke burde have problemer med at gennemføre generalforsamlingen som planlagt medmindre myndighederne fremkommer med yderligere restriktioner på grund af en ændring i Corona Pandemien.
Kontingent for 2021
Kontingentopkrævninger blev udsendt som tidligere den 1. april 2021, og til
bestyrelsens store glæde har næsten alle betalt til tiden.
En meget positiv udvikling, og der skal lyde en stor tak til medlemmerne for den
store opbakning, der har været med at betale kontingentet til tiden.
Spærring af Gl. Kongevej ved nr. 40
Efter vor fremsendelse af ansøgning om spærring af vejen og det tidligere modtaget svar fra Kommunen som vi har informeret om, har vi igen rykket for svar, men dog uden et resultat.
Vi håber i alle har det godt og passer på jer selv i disse Coronatider.
Mange hilsner
På bestyrelsens vegne
Jørgen Christoffersen
Formand